Politiet efterlyser røver med kniv

Ukendt gerningsmand truede personale i Super Brugsen med 20 cm lang kniv.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Midt – og Vestsjællands Politi frigiver nu overvågningsbilleder af den mand, der lørdag aften begik væbnet røveri mod Super Brugsen på Nyvej i Jyderup og håber på, at høre fra personer, der kan have bemærket røveren.

Den ukendte gerningsmand ankom til butikken et par minutter over klokken 20 og iført en maske truede han personalet med en 20 cm lang kniv til at udlevere et mindre kontantbeløb og et par kartoner cigaretter.

Efterfølgende flygtede han fra stedet til fods i sydlig retning.

Ifølge politiet beskrives røveren som dansker, omkring 175 cm høj, almindelig af bygning, iført mørkegrå jakke, sort hættetrøje, sorte træningsbukser, maskeret med gråt tørklæde, hvide træningsko. Røveren var bevæbnet med en 20 cm lang kniv med sort skæfte.

Politiet eftersøgte området med både almindelige patruljer og hunde efterfølgende, men forgæves.

Derfor hører lokalpolitiet gerne fra folk, der kan have bemærket røveren i forbindelse med røveriet eller på flugtruten.

 


Nyhedsoverblik