Politiet efterlyser mand der sparkede hund hårdt

Vidner i Næstved så i sidste uge en mand give en hund foran SuperBest et ordentligt spark. Hunden er blevet opereret, og politiet efterlyser nu gerningsmanden.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Flere fik et chok, da de tirsdag i sidste uge så en mand sparke en hund foran SuperBest i Østergade i Næstved.

Sjællandske skriver, at flere vidner så en mand komme ud af forretningen for så at gå hen til hunden, der stod bundet, og sparke den i maven.

Politiet efterlyser gerningsmanden, som ifølge vidneforklaringer skal have sparket hunden, selv om den hverken knurrede eller prøvede at bide. 

Hunden, der er otte år, hedder Molly og er en blanding af en rottweiler og en schæfer, er efterfølgende blevet opereret og har fået fjernet sin livmoder. Det resulterede i en dyrlægeregning på 15.000 kroner. Dertil kommer udgifter til en fysioterapeut, fordi hun også fik et knæk i ryggen ved sparket.

Gerningsmanden er blevet beskrevet som:

  • Cirka 40 år
  • 180-185 centimeter høj
  • Slank af bygning
  • Iført sort tøj

Derudover efterlyser politiet en kvinde, der så overfaldet. Hun var omkring de 60 år og havde en rød frakke på.

Politiet kan træffes på teleon 114.


Nyhedsoverblik