Politiet efterlyser kænguru på springtur

En lille kænguru er løs på Lolland. Den er senest set i Østre Ulslev.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Har du set en lille kænguru løs i området omkring Østre Ulslev, så kontakt politiet.

Sådan lyder beskeden fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi, efter en kænguru fredag slap fri på Lolland.

- Der er tale om en lille kænguru på omkring en halv meters højde, der er sluppet løs, fortæller politiets vagtchef Bo Georg Petersen. Politiet modtog anmeldelsen omkring 10.30.

Han fortæller, at kænguruen er undsluppet fra et privat dyrehold i området, og at der endnu ikke er kommet henvendelser fra offentligheden ind på kænguruen.

Det er anden gang på kort tid, at der er en kænguru løs i Østre Ulslev.

Også i pinsen blev en kænguru set i byen. Tidligere har der været kænguruer løs i områderne omkring Slagelse og Faxe Ladeplads.


Nyhedsoverblik