Politiet efterlyser ejer til hund

Foto: TV ØST

En sort/hvid hund savner på 3. døgn sin ejer. Den blev fundet i Flakkebjerg 16. november.

Ejeren til en hund bliver nu efterlyst af politiet, der for 3 dage siden fik indleveret hunden.

Det var en kvinde i Flakkebjerg, som 16. november fandt hunden og kontaktede ordensmagten.

- Den ligner en slags hyrdehund og er på størrelse med en retriever. Den er hverken chippet eller øremærket, men havde halsbånd på. Der var bare ingen navn eller nummer på, siger Jens Jedig, der er politikommissær ved lokalpolitiet i Slagelse.

Blev givet væk i sidste uge

Hundens tidligere ejer har onsdag aften kontaktet TV ØST. Hun fortæller, at hun gav hunden væk i sidste uge. Det var nogle venner, der kendte en familie, der gerne ville have den, og da hun dagen efter tjekkede, fik hun at vide, at hunden havdet det godt. Nu har hun selv fået lov til at hente den hjem.

Hunden er en blanding mellem en karelsk bjørnehund og en hollandsk hyrdehund. Dorthe Karlsen har endnu ikke fået svar fra de nye ejere på, hvorfor hunden pludselig blev fundet af fremmede i Flakkebjerg.

Læs mere her.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App