Politiet efterlyser askebæger-ejer - kan opklare tyveri

Ejer du askebægeret på billedet ovenfor? Så vil politiet gerne i kontakt med dig. Det er nemlig fundet i bilen hos en 20-årig, som mistænkes for indbrud.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Politiet vil gerne have fat i ejeren af det askebæger, der er på billedet til artiklen her på siden. Det kan nemlig føre til opklaringen af et indbrud.

Askebægeret blev fundet, da politiet torsdag den 12. juni standsede en 20-årig ung mand, som mistænkes for indbrud. manden blev standset i Nakskov og havde ikke umiddelbart nogen forklaring på, hvor han havde det fra.  

Smykker fundet i hans hjem

Askebægeret er 8 centimeter i diameter og ifølge fra Blå Blomst stellet fra Den Kongelige Porcelænsfabrik. Manden blev også standset 8. juni, hvor politiet ransagede hans bopæl og fandt nogle smykker, som de også håber, at folk kan genkende og vil reagere på. En af ringene har inskriptionen 'Mette'.

Hvis du genkender askebægeret eller smykkerne, kan Thomas Sørensen fra politiet træffes på telefon 41 32 82 24.


Nyhedsoverblik