Politiet efterlyser 78-årig dement i stribet nattøj

En 78-årig dement mand er gået fra sit hjem i Slagelse. Politiet håber, at vidner kan hjælpe dem med at finde frem til ham.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Opdatering: Politiet fortæller, at den 78-årige mand selv er vendt tilbage til sin bopæl, og han er i god behold.

Det var formentlig i løbet af natten, at den 78-årige demente mand gik fra sit hjem i Klokkestøbergade. Her bor han sammen med sin hustru, som ikke havde bemærket, at manden havde forladt deres bolig før henad morgenen.

Politiet er derfor ikke klar over, præcis hvor længe den 78-årige har været væk.

- Vi regner med, at han må være gået i løbet af de helt tidlige morgentimer. Der var mange mennesker i byen i løbet af natten, så de må næsten have bemærket den 78-årige, hvis han var gået der, siger Ole Hald, der er vagtchef ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

Den 78-årige var iført nattøj, da han gik fra sit hjem. Der er ifølge politiet tale om en lyseblå trøje med stribede natbukser til.

Manden bliver desuden beskrevet som værende af arabisk oprindelse, han har kort hvidt hår og er almindelig af bygning.

Personer, der kan have set manden, kan kontakte politiet på telefon 114.


Nyhedsoverblik