Politiet efterlyser 70-årig kvinde

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi leder på nuværende tidspunkt efter en 70-årig kvinde, der har forladt sit hjem i Fjenneslev.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

En 70-årig kvinde er onsdag eftermiddag gået fra et plejecenter i Fjenneslev.

Personalet har tidligere på dagen selv ledt efter kvinden, men indtil videre uden held, og derefter er hun nu efterlyst af politiet.

- Vi kigger efter hende på forskellige adresser i området og håber at finde hende snart, siger Stefan Jensen, der er vagtchef ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

Kvinden beskrives som:

  • Ældre kvinde
  • 170 centimeter høj
  • Almindelig af bygning
  • Bar sort jakke, mørke bukser og sorte ECCO sko

Har du oplysninger i sagen, kan du kontakte Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi på 1-1-4.


Nyhedsoverblik