Politiet brugte peberspray mod tissende mand

En mand var tilsyneladende ikke helt tilfreds med, at politiet i weekenden afbrød ham i at urinere på gaden i Næstved.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Der måtte peberspray til for at få ro på en mand, som politiet lørdag nat tog i at tisse på åben gade i Næstved.

Da betjentene henvendte sig til ham, ville han ikke fortælle, hvem han var, og han blev derfor anholdt. Det var manden tilsyneladende ikke særlig tilfreds med, og politiet måtte bruge peberspray for at få ro på ham.

Manden viste sig at være 39 år og fra Toksværd. Han blev taget med på stationen, hvor han fik lov til at køle af. Manden er nu sigtet for overtrædelse af retsplejeloven ved ikke at ville opgive sit navn til politiet og for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen ved at have tisset på åben gade. Han blev løsladt igen klokken 6.


Nyhedsoverblik