Politiet bekræfter: Bandemedlemmer hjælper flygtninge til Sverige

Der er ikke kun godhjertede folk, der vil hjælpe flygtninge med at komme til Sverige. Bandemedlemmer har også tilbudt deres hjælp.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Torsdag eftermiddag bekræfter politiet, at bandemedlemmer i Rødby gerne hjælper til med at køre flygtninge til Sverige. Det bekræfter politiinspektør Kim Kliver fra Sydsjælland- og Lolland Falsters Politi overfor TV2.dk.

Onsdag aften blev den dansk-bosniske salafist, Adnan Avdic, anholdt i Malmö for at køre flygtninge over Øresundsbroen til Sverige. Han blev i juni kendt for at sende grundloven "til helvede"på live-tv.

Naser kader bekymret

At det ikke længere kun er godhjertede folk, der tilbyder deres hjælp, bekymrer Naser Khader (C). 

- Jeg tror ikke målet er at hjælpe flygtninge og immigranter, målet er at hverve dem til deres egen ideologi, og det skal vi være meget opmærksomme på, siger Naser Khader til TV 2.

Politiinspektør Kim Kliver fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi ønsker ikke at kommentere sagen yderligere.


Nyhedsoverblik