Politiet beder om hjælp til eftersøgning

Midt- og Vestsjællands Politi leder søndag morgen efter beboer, der klokken 05.15 er gået fra et plejehjem på Smithsvej i Holbæk.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Den eftersøgte er Verner Jensen, der er dement og ikke i stand til at finde tilbage, men er godt gående.

Politiet opfordrer beboere i området til at kigge efter Verner Jensen i udhuse eller andre relevante steder.

Verner Jensen er 170 cm. høj, spinkel af bygning, med mørkt hår. Han var iført mørk t-shirt, underbenklæder og slippers.

Oplysninger om Verner Jensen bedes givet til Midt- og Vestsjællands Politi på tlf. 114.

Opdateret klokken 10.14: Verner Jensen er blevet fundet i god behold af en borger i Holbæk. 


Nyhedsoverblik