Den verserende bandekrig i København har intet med bandeopgøret i Næstved at gøre. Så klar er meldingen fra fra politiet.
- De to skudepisoder, vi har haft, er lokale opgør om hashmarkedet mellem Black Ghost og Bandidos, siger leder af afd. for organiseret kriminalitet fra Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi Bent Ludvigsen.
I februar blev der affyret fem skud på Gramsvej. Ingen kom til skade, men en hund blev dræbt. Tre måneder senere blev en fyr ramt i skulderen af skud på Indre Vordingborgvej. På Gramsvej betyder det dog ikke særlig meget, hvilke bander det er, der bekriger hinanden.
- Uanset om det er den ene eller den anden bande, så kan det jo gå hen og ende med at uskyldige bliver ofre, og det er bekymrende, siger Thorbjørn Ravn, som bor på Gramsvej.
Politiet forventer at anholde flere i sagen om de to skudepisoder.
[video:video_mangler:090912_bandeopgoer.flv]