Politiet advarer: Pas på tricktyvene

Foto: TV ØST

En serie af tricktyverier i regionen, får nu politiet til at opfordre borgerne til at være ekstra påpasselige, når de for eksempel er ude at handle.

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi går nu ud og advarer om tricktyve, der i øjeblikket er på spil forskellige steder i regionen.

Den seneste tid har politiet nemlig fået masser af anmeldelser fra folk, der har fået stjålet deres dankort af tyve, der samtidig aflurer pinkoden og efterfølgende hæver adskillige tusind kroner på kortet.

Ifølge politikredsen er det i øjeblikket så slemt, at de dagligt mindst modtager én anmeldelse om et tricktyveri, hvilket er en del værre, end på samme tidspunkt sidste år.

I øjeblikket er det især tasker og punge, der bliver stjålet, mens tricktyve afleder borgeres opmærksomhed. Eksempelvis er der mange tilfælde af tyve, der spørger ”om vej” og hjælp til at se på et kort.

- Et tricktyveri sker ofte, når man står i køen i supermarkedet og skal betale med sit dankort. Personen bag aflurer koden og henvender sig til dig bagefter. Måske spørger tyven om vej, og mens du forklarer, bliver dit kort, pung eller taske stjålet. Typisk opdages tyveriet først nogle timer senere og så er tyven over alle bjerge, skriver politiet i en pressemeddelelse.

Politiet opfordrer derfor til, at være ekstra opmærksom på sine ejendele og påpasselig med sin kode, når man bruger sit dankort på offentlige steder. Især i denne tid, lyder det.

- Du bør beskytte din kode for andre, når du taster sin pinkoden ind. Når skaden er sket, så sørg for at spærre dit kort straks du har opdaget det, siger politiinspektør Steen Nørskov fra Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App