Politiet advarer mod stærk smertemedicin

En pose indeholdende stærk smertemedicin er blevet tabt i Nykøbing Falster.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

En mand fra Kettinge tabte indholdet af sin apotekspose, da han gik ad gågaden i Nykøbing Falster. Og det får nu politiet til at advare om indholdet af de 12 tabletter. Medicinen er en stærk smertemedicin ved navn Temgesic, som er et morfinlignende middel.

Hvis nogen kommer i kontakt med medicinen, skal de derfor indlevere indholdet til politiet.

- Man kan enten ringe 114, aflevere det på apoteket eller hos os. Det vigtigste er bare, at det ikke lander i de forkerte hænder, siger Ove Christoffersen, der er vagtchef hos Sydsjællands- og Lolland Falsters Politi.

Medicinen er blevet tabt mellem 10 og 11.30 mellem gågaden og Kvickly på Højbrogade.

 


Nyhedsoverblik