Politiet advarer mod livsfarlig væske

En dyrlæge i Slagelse har natten til mandag fået stjålet aflivningsvæske, og det får nu politiet til at advare mod flaskerne med det farlige indhold.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Politiet advarer mandag mod en livsfarlig væske. Omkring klokken 4.30 i nat har der været indbrud hos en dyrlæge på Stationsvej i Vemmelev. Her blev der bl.a. stjålet 10 x 500 milliliter aflivningsvæske af mærket Pentobarbitalnatrium.

Væsken er også livsfarlig for mennesker, skriver Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi i en pressemeddelelse.

Åbn ikke flaskerne

Politiet advarer om ikke at åbne flaskerne eller på anden måde komme i kontakt med indholdet, hvis man finder dem.

Ring i stedet til politiet på 114 og fortæl, hvor flasken/flaskerne befinder sig.


Nyhedsoverblik