Politiet advarer mod knivsælgere på gaden

Foto: TV ØST

Flere steder er folk på gaden blevet tilbudt at købe knive af fremmede, men man skal afholde sig fra at handle med dem, lyder det fra politiet.

Både i Ringsted, Næstved og Roskilde har folk forsøgt at sæle knive på gaden i løbet af i går mandag.

Klokken 12.09 modtog politiet den første af flere henvendelser omkring udenlandske personer, der ud for Ringsted Centret forsøgte at sælge knivsæt opbevaret i en kuffert.

Politiet kørte til området for at lede efter knivsælgerne, der også var blevet set ved kongrescentret og ved Ringstedet. Politiet fandt et rumænsk køretøj og flere rumænske mænd og kvinder, som blev forklaret reglerne omkring salg af produkter uden at have et fast forretningssted.

Politiet kunne endvidere genkende nogle af de trufne mænd, som tidligere på dagen var set i Roskilde by.

Lad være med at handle

Også hos Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi meldte vagtchefen ud på Twitter, at der var knivsælgere i Næstved, og at han frarådede folk at handle med dem. Fra Midt- og Vestsjællands Politi er opfordringen også, at det generelt advaree mod at købe produkter fra personer, der ikke har noget fast forretningssted.

I tilfælde af reklamation på de købte produkter har man ingen mulighed for at gøre brug af sine rettigheder i henhold til købeloven og andre forbrugerbeskyttelseslove.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App