Politi undersøger om dødfunden mand er tysk

Det undersøges nu, om den dødfundne mand fra Røsnæs er den samme, som for nylig forsvandt på Rødby-Puttgarden-færgen.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Midt- og Vestsjællands Politi undersøger nu, om en død mand, der nytårsaftensdag blev fundet på stranden på Røsnæs, er den samme person, der juledag faldt i vandet fra Scandlines-færgen mellem Rødby-Puttgarden.

Det bekræfter politiet over for TV ØST.

Allerede torsdag aften ringede øjenvidner til den 60-åriges død til TV ØST, da de mente, at der kunne være tale om den same mand. 

Hos Midt- og Vestsjællands Politi kan man endnu ikke bekræfte, at der er tale om den samme mand.

- Vi arbejder videre med færgeteorien, og har da også sendt informationer og billeder af den døde mand til udenlandske myndigheder – især i Tyskland. Men vi er endnu ikke sikre på, at der er tale om den samme mand, siger Simon Schwaner til TV ØST.

Signalement passer på forsvunden mand

Den døde mand bar røde cowboybukser, en sort skjorte med lyse tern og havde tyndt, lysegråt hår. En ring bar inskriptionen "Silvia 13.12.94". Han bar sorte støvler.

- Vi arbejder stadig meget bredt med at identificere manden. Det eneste vi kan sige er, at der næppe er tale om en mand fra lokalområdet, siger han.

Ifølge politiet, så har den døde ikke ligget længere tid i vandet.


Nyhedsoverblik