Politi tog musikken fra 29-årig mand

Foto: TV ØST

Politiet valgte i nat at tage musikanlægget fra en mand i Slagelse. Gentagne besøg havde ikke fået ham til at skrue ned.

Høj musik fra en lejlighed på Nordre Stationsvej i Slagelse fik i nat politiet til at konfiskere et musikanlæg fra en 29-årig mand i Slagelse.

Det oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

Den unge mand havde trods gentagne besøg fra politiet ikke slukket eller skruet ned for sin høje musik, og politiet valgte derfor at lukke festen på den hårde måde. Manden blev endvidere udstyret med en bøde på 1.000 kroner.

Det hører dog til sjældenhederne, at politiet må gå så langt.

- Det forekommer, at vi må rykke ud til høj musik – men det sker ikke så tit, at vi må skride handlinger som denne. Som regel forstår folk det jo, når vi kommer og besøger dem, siger vagtchef Ove Kristoffersen til TV ØST.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App