Politi søger vidner til påkørsel af 19-årig

Onsdag aften blev en 19-årig mand påkørt af en bil. Han har fortalt politiet, at bilisten gjorde det med vilje. Nu efterlyser politiet vidner til episoden.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

En 19-årig mand stod i går aftes klokken 22.20 og talte med to unge mænd, der havde kørt på knallert ved Dyrehovedgårds Alle i Korsør.

Mens de taler sammen kom en tredje knallertkører til stedet og blandede sig i samtalen.

Han bliver aggressiv og kaster sin styrthjelm efter den 19-årige, som går fra stedet.

Mens den 19-årige talte med de tre knallertkørere, holdt der under hele samtalen en ældre sølvgrå personbil stationcar i nærheden.

Da den 19-årige forlod stedet, kørte den sølvgrå bil mod ham og ramte ham med ca. 20 km/t, så han røg op på køleren og faldt ned ved siden af bilen.

Bilen foretog en U-vending og ramte igen den 19-årige på benet. Han kunne dog løbe væk fra stedet og få tilkaldt politiet.

Politiet hører gerne fra vidner til episoden. Du kan ringe 114, hvis du ved noget.


Nyhedsoverblik