Politi leder stadig efter kvælerslangernes ejer

Politiet leder fortsat efter ejeren af de 6 kvælerslanger, der forleden blev fundet i en papkasse på vejen ved Præstø.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Det strømmer ind med henvendelser til politiet fra personer, der gerne vil overtage 6 kvælerslanger på mellem 40 centimeters og 2 meters længde.

Slangerne er sandsynligvis af arterne kongeboa eller tæppepyton, og blev forleden fundet forladt i en papkasse i en plastiksæk på en vej ved Præstø.

Det fortæller vagtchef Ehm Christensen fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi til TV ØST.

- Først og fremmest, så vil vi fortsat arbejde på at finde slangernes ejer – og først hvis det slår fejl, så vil vi afgøre, hvad der så skal ske med slangerne, siger vagtchefen onsdag morgen.

Slangerne har indtil videre tilbragt natten i Krokodillezoo  i Eskilstrup.


Nyhedsoverblik