Politi fandt bombe- og narkotikalager

Blandt andet 244 krysantemumbomber, 179 piller og en salonriffel blev i går fundet i et hus i landsbyen Kvislemark mellem Næstved og Skælskør.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

En hus i landsbyen Kvislemark mellem Næstved og Skælskør lå inde med både krysantemumbomber, kanonslag og narkotika.

Huset, der ligger på Hindholmvej var ejet af, hvad politiet betegner som, en pusher. Den 29-årige ejer havde en jævnaldrene gæst på besøg.

Begge mænd er sigtet for salg af euforiserende stoffer. Yderligere er ejeren også blevet sigtet for overtrædelse af fyrværkeriloven og våbenloven.

Bomberne blev fjernet af forsvarets ammunitionsryddere og vil blive destrueret, når sagen er afgjort.

Her er, hvad politiet fandt:

  • 244 stk. 3-tommer krysantemumbomber
  • 42 stk.  2-tommer kanonslag
  • 8 stk. 4-tommer kanonslag
  • 200 "strygere" (små kanonslag)
  • En salonriffel med patroner
  • 179 piller, der bl.a. indeholdt amfetamin
  • 19,4 gram hash
  • 40 gram pot
  • 0,2 gram ren amfetamin
  • 3 stk cutterspejl (bruges til indtagelse af bl.a. kokain)
  • Vægte (formodentlig til afvejning af narkotika)

Nyhedsoverblik