Politi efterlyser vidner efter Lidl-røveri

Foto: TV ØST

Politiet efterlyser oplysninger om to mænd, der søndag aften gennemførte et væbnet røveri mod en Lidl-butik i Korsør.

Politiet søger efter oplysninger om to knivrøvere, der søndag aften gennemførte et væbnet røveri mod en Lidl-butik på Motalavej i Korsør.

Klokken 21.08 mødte de to mænd op i butikken med knive, og truede sig til pengene i kasseapparaterne.

Det oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi til TV ØST.

De to mænd var begge maskerede, og derfor har politiet ikke mange informationer om dem, oplyser politiets vagtchef Anders Mikkelsen.

De to røvere beskrives således:

Den første mand

  • Ca 180 centimeter høj
  • Spinkel af bygning
  • Talte engelsk, men det virkede påtaget
  • Iført sort hue. Havde tynd maske over ansigtet, som han kunne se igennem
  • Bar rød vinterjakke, muligvis af mærket North Face
  • Bar sorte bukser og sko
  • Havde en plasticpose
  • Truede med en ca. 20 centimeter lang kniv med træskæfte

Den anden mand

  • 180 centimeter høj
  • Sort maskering over underansigtet
  • Bar sort vinterjakke med et hvidt bogstav – et stort N.
  • Bar sorte bukser med hvid stribe, muligvis af mærket Adidas
  • Bar hvide sko.
  • Medbragte kniv

 

Har du oplysninger i sagen, så kontakt lokalpolitiet i Slagelse på telefon 1-1-4.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App