Politi: Der skal styr på sikkerheden

Politiet vil have bedre styr på sikkerheden, når Cirkus Arenas elefanter vises frem. Udmeldingen kommer efter en elefant i weekenden gik til angreb på en bil.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Når elefanterne næste år tager deres traditionelle badetur ved Karrebæksminde, så bliver det efter alt at dømme med politi på stedet.

Det er chefpolitiinspektør Lars Harvest, der overfor Sjællandske vurderer, at arrangementet i forbindelse med elefanternes badetur er blevet så stort, at der er brug for mere sikkerhed end tidligere. Omkring 14.000 tilskuere havde taget opstilling i år.

Læs også: Se video: Elefant smadrede bil under badetur

Chefpolitiinspektøren har selv set videooptagelserne af den elefant, der gik til angreb på en bil, og vil nu i dialog med Cirkus Arena for at høre, hvad politiet kan bidrage med.

- Vi skal undgå, at elefanterne igen går ud mellem folk og biler, siger Lars Harvest til avisen.

Han vurderer, at der højst sandsynligt vil blive tale om afspærring ved området og bemanding med en enkelt patruljevogn.

Cirkus Arenas direktør har efter episoden selv udtrykt ønske om at få politi-assistance til næste år.


Nyhedsoverblik