Plejehjem må ikke holde demente inden døre

Foto: TV ØST

Demente Ulla Sørensen går tit fra sit plejehjem. Men de ansatte må ikke stoppe hende.

Poul Sørensens kone Ulla Sørensen er dement. Derfor er hun på plejehjem, men af samme grund går hun fra plejehjemmet, når hun får hjemve.

- Pludselig kan hun stå uden for døren. Hendes humør kan også svinge meget. Hun har ellers altid været rolig og afbalanceret. Det er simpelthen på grund af sygdommen, det her.

Må ikke tilbageholde

- Hun kan potentielt både være til fare for både sig selv og andre, siger Poul Sørensen.

Siden Ulla Sørensen flyttede ind på Blomstergården Plejecenter, har hun forladt stedet intet mindre end 10 gange,

Det beklager centerlederen Hanne Duffy, men forklarer, at der ikke er andet for.

- Det er jo sådan, at man ikke har låste døre på et plejehjem. Det er et åbent sted, så det kan lade sig gøre at komme ud.

Man må med andre ord ikke bruge magt.

- Hvis man virkelig vil forlade stedet, så er der ikke noget, vi kan gøre, siger hun.

GPS virker ikke

Et godt forslag fra flere kanter lyder på GPS-sporing til de demente.

Det erkender Hanne Duffy.

Men for at GPS-sporingen skal virke, skal enhederne være i nærheden af den demente.

Det kan være et problem i sig selv, ifølge Hanne Duffy.

- Selvom der findes selv armbånd med sporing, kan beboerne godt finde på at lægge det fra sig.

Håber på regelændring

Poul Sørensen håber på en regelændring, der kan matche de dementes behov.

- Problemet er, at kommunen ikke må gå ind og gøre noget. Altså, der må være en læge, der kan sige, at vedkommende skal anbringes et sikkert sted, siger han.

02:07 Luk video

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App