Plejehjem inviterede hele byen til sommerfest

Et plejehjem i Slots Bjergby ved Slagelse holdt fredag sommerfest. Hjemmets filosofi er at skabe liv for de ældre, så hele byen var inviteret med til festen.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

- Dejligt, sagde 90-årige Oda Rasmussen om dagens sommerfest og gentog:

- Dejligt.

Bjergbyparken Plejecenter i Slots Bjergby ved Slagelse inviterede for tredje år i træk hele byen til sommerfest på plejehjemmet.

Plejehjemsbeboer fortalte gode historier

Et pigehold fra Høng Gymmastikforening kom og lavede gymnastik for festdeltagerne, der var lejrbål med skumfidusser for børnene og musik, kage og kaffe for alle.

Plejehjemsbeboeren Hans Aage Jensen på 88 år stod for historiefortællingerne, når han satte sig op i en af de hyrede hestevogne, der kørte små ture gennem byen.

- Nu kan jeg jo se, der både er børn og unge mennesker her i vognen, og så kunne det jo være interressant for jer at vide, hvordan det var at være barn for mange år siden i 1920'erne og 1930'erne, og det vil jeg forsøge at fortælle lidt om, sagde den 88-årige herre, da den ene af de to hestevogne skred ud på bytur.

Et sted, hvor livet leves

Ifølge plejecentrets leder er formålet med festen at de ældre skal hygge sig og have en god dag.

- Vi vil gerne slå os op på at være et sted, hvor man lever hele livet, og derfor er her hestevognskørsel og alt det andet, I har set i dag, siger Lars Bo Sørensen.

Sidste år fik Bjergbyparken Plejecenter som det eneste plejehjem på Sjælland et Eden-certifikat.

Læs også: Plejehjem fik sjældent bevis

Det hele bygger på filosofien Eden, som handler om, at der også i alderdommen skal være plads til at leve,

Naboer kommer tit på besøg

På Bjergbyparken plejecenter sker det blandt andet ved at invitere andre af byens borgere på  besøg - ikke kun til sommerfesten:

- Der komme rmange naboer og børn og besøger os hver eneste uge, fortæller leder, Lars Bo Sørensen.


Nyhedsoverblik