Planer om nyt rådhus skrinlagt

Foto: TV ØST

Tegningerne til et nyt rådhus i Vordingborg er lagt på hylden. Byrådet vil i stedet finde en billigere løsning.

Et nyt rådhus i Vordingborg er sat på standby. Venstre proklamerede før efterårets kommunalvalg, at de var imod byggeriet, og her efter valget holder de med den nyvalgte borgmester fra partiet fast.

Det skriver Sjællandske.

Tegninger i skuffen

Et politisk flertal i byrådet står bag beslutningen om at kigge på andre og billigere muligheder end nybyggeri. Blandt andet har Dansk Folkeparti ifølge avisen peget på Solbakken ved det tidligere Panther Plast område som en mulig løsning. Imens bliver tegningerne til et nyt rådhus lagt i skuffen.

- Arkitektkonkurrencen er afholdt, og vinderne får deres præmier. Men vi smider ikke vinderforslaget væk, det er betalt med borgernes penge og bliver lagt til side, mens vi undersøger mulighederne, siger borgmester Knud Larsen.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App