Plaget område udsat for fjerde brand på én måned

Foto: Jens Nielsen, TV-Kalundborg.dk Foto: TV ØST

Natten til søndag gik der ild i et klubhus ved Rørby Hallen i Rørby ved Kalundborg. Det er fjerde gang siden 24. december, at der opstår en brand i området.

Området omkring Rørby Hallen i Rørby ved Kalundborg er blevet udsat for endnu en brand.

Branden opstod omkring klokken 02.10 natten til søndag, hvor både politi og brandfolk blev kaldt til et klubhus ved tennisbanerne.

- Vi har været deroppe i nat, der har været ild omkring en stikkontakt, fortæller Henrik Olsen, der er vagtchef ved Midt- og Vestsjællands Politi.

Fire brande på én måned

Det er langt fra første gang, at det brænder ved Rørby Hallen. Siden 24. december sidste år har brandvæsenet været til stede i området tre gange, og alle gangene har der været tale om påsatte brande.

- Vi vil nuundersøge on branden i nat også er påsat, eller om der er tale om en teknisk fejl, siger Henrik Olsen.

Har du oplysninger i sagen, kan du kontakte politiet på telefon 1-1-4.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App