Pizzaejere dropper Just Eat

Foto: TV ØST

Siden 1. januar har pizzariaerne i Holbæk by ikke længere været til stede på take away-siden, Just-Eat.dk. De mener, siden er blevet al for dyr.

Pizzasultne holbækkere skal nu ringe eller møde fysisk op for at bestille mad hos de lokale pizzariaer.

De har nemlig meldt sig ud af den landsdækkende take away-side, Just-Eat.dk

- Det er blevet for dyrt, fortæller ejeren af Efess Pizza Bar, Engin Cihan.

Han og de 10 andre pizzariaejere i Holbæk by fortæller enstemmigt, at prisen for at være medlem af bestillingssiden er steget og steget.

Hver gang en kunde bestiller en pizza via just-eat.dk, tager hjemmesiden nemlig betaling fra pizzariaet.

- I starten kostede det mig 6 procent af en pizzas pris, nu betaler vi mellem 15 og 20 procent, siger Engin Cihan.

Derfor har byens pizzariaer meldt sig ud af Just Eat.

De vil i stedet have lavet deres egen fælles hjemmeside, som kunderne så kan bruge.

Hos Just Eat afviser marketingsdirektør, Peter Tranberg, at priserne er skruet for højt op.

- Vores priser er ikke steget de sidste 18 måneder. Vi synes selvfølgelig, det er ærgerligt, hver gang nogle af vores kunder melder sig ud.

02:29 Luk video

 

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App