Piger overfaldt andre piger på banegårdstoilet

Tre unge piger eftersøges efter voldeligt overfald i Nykøbing Falster

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

 Tre piger blev sent torsdag eftermiddag overfaldet af to andre piger på et toilet på banegården i Nykøbing F. Gerningskvinderne er fortsat på fri fod.

Det skriver Lolland-Falsters Folketidende.

Overfaldet skete kort før klokken 17.30, hvor de tre piger på 17, 17 og 14 år blev overfaldet af to andre piger.

Ifølge ofrenes forklaringer til politiet begyndte episoden, da de to overfaldskvinder råbte "punkersvin" efter den 14-årige. Det fik den 14-årige og hendes veninder til at råbe noget tilbage, hvorefter de to råbende blev aggressive og fulgte efter de tre veninder ind på banegårdens toilet. 

Her blev de to piger på 17 år begge slået, og da den 14-årige kort efter også vovede sig ud og ville gå fra stedet, blev hun slået med en flaske. 

Ofrene blev bagefter sendt til undersøgelse på skadestuen, men de er ifølge politiet ikke kommet noget alvorligt til. Politiet har endnu ikke fået fat i de to gerningskvinder, men oplyser, at man mener at vide, hvem de er.
 


Nyhedsoverblik