Pia Kjærsgaard bliver

Dansk Folkeparti i Kalundborgkredsen behøver ikke at lede efter en ny folketingskandidat i stedet for Pia Kjærsgaard. Partiformanden afviser nemlig blankt alle spekulationer om, at hun skulle være på vej ud af politik.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Det er dagbladet Politiken, der i dag bringer en historie om, at Pia skulle have planer om at stoppe som formand for DF.

- Det har absolut intet på sig. Jeg trækker mig hverken i denne valgperiode eller i den næste. Politiken har manipuleret sig frem til den konklusion og jeg kan ikke sige andet, end der må være tale om ren ønsketænkning fra avisens side, siger Pia Kjærsgaard.

Politiken havde inden interviewet med Pia Kjærsgaard foretaget en rundspørge, der viste, at 98 procent af partiets lokalformænd ønsker, at Pia Kjærsgaard skal fortsætte som formand hele næste valgperiode.

- Politikens journalist spørger mig så, om partiet kan klare sig uden mig, fordi man går efter historien om, at Dansk Folkeparti vil falde sammen, når jeg en dag, og det vil jo ske, stopper som partiformand. Dertil måtte jeg jo svare, som sandt er, at der er dygtige folk i Dansk Folkeparti, der er klar til at tage over. Det er så blevet til, at jeg planlægger min exit. Det er skrupforkert, og er altså resultatet af manipulation fra Politikens side, siger Pia Kjærsgaard.

 


Nyhedsoverblik