Kajakroer fundet død i kanal

En 80-årig kajakroer er mandag ved middagstid fundet omkommet i kanalen i Næstved.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

En død person blev mandag ved middagstid fundet i kanalen i Næstved. Meldingen kom ind via 112 klokken 12.06, og i løbet af eftermiddag har politiets teknikere arbejdet på at identificere personen.

De havde dog en kraftig formodning om, at den afdøde var en 80-årig kajakroer, der kæntrede i kanalen ved middagstid, og det viser sig altså nu at holde stik.

Redningsfolk fik hevet manden om at vandet, men trods genoplivningsforsøg, lykkedes det altså ikke at redde hans liv.

Vagtchef ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi, Ove Christoffersen, siger, at der ikke umiddelbart er noget, der tyder på, at der ligger noget kriminelt bag dødsfaldet. Der kan muligvis være tale om et ildebefindende eller en ulykke, siger han.

Vej og bro spærret

Ringvejen og svingbroen i Næstved var spærret i omkring en time, mens liget blev bjærget. Ringvejen blev lukket af på grund af redningshelikopteren var landet og spærrede vejen.

Helikopter kom dog ikke i arbejde, idet den forulykkede blev taget med i ambulancen.

Manden blev senest set klokken 11.45 mandag. Omkring 20 minutter senere ringede en borger 112, da en kajak flød rundt i kanalen med bunden i vejret.

Inden for de næste par dage vil der blive foretaget et ligsyn for at komme årsagen til ulykken nærmere.

/ritzau/TV ØST

 


Nyhedsoverblik