Pas på! En valgplakat!

Skvatter en valgplakat ned fra lygtepælen og rammer dig, så du kommer til skade enten som cyklist eller fodgænger, skal du ikke regne med at få en krone i erstatning, selv om du nærmest står med et billede af den potentielle gerningsmand i hænderne.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

- Det er den, der bliver ramt af plakaten, der skal kunne bevise, at den ikke var gjort forsvarligt fast, siger Helle Petersen fra Forsikringsoplysningen til Helsingør Dagblad.

HD: Det ligner jo omvendt bevisførelse?

- Ja, men sådan er vort retssystem. Selve det at hænge noget op i en lygtepæl, som lige nu med valgplakater, er ikke ansvarspådragende, fastslår Helle Petersen.

Med andre ord kan det være en rigtig god idé at holde et øje rettet mod valgplakaterne. Skulle en af dem have løsnet sig, så gå eller cykel i en bue uden om.

Og der kan være en ekstra god grund til at lytte med i vejrudsigten om morgenen de kommende uger. Det er jo efterår.

Pludselig kan der komme en storm og sende plakat-pladerne ud på en blafrende lufttur, og så er risikoen for at blive ramt nærmest uforudsigelig.

- Hænger man noget op, og har man sikret det, så godt man kunne, så kan man ikke gøre for, at nogen finder på at skære snorene over, eller at det begynder at blæse så voldsomt, at en plakat river sig løs og flyver gennem luften og kommer til at ramme og skade nogen, siger Helle Petersen.

Også dem, der er ude og sætte plakaterne op, skal passe på. Med al sandsynlighed har deres parti ingen forsikring, der dækker det uheld, at de falder ned af stigen og brækker et ben eller bliver påført andre skader.

- Hvis de laver et stykke arbejde, som ifølge deres forenings vedtægter er en pligt, og det kunne være at sætte plakater op, så er de som udgangspunkt ikke dækket af en arbejdsskadeforsikring. I tvivlstilfælde er det op til Arbejdsskadestyrelsen at vurdere, om der er tale om en arbejdsskade i lovens forstand, forklarer Helle Petersen.

Frank Wendelbo-Madsen fra Arbejdsskadestyrelsen bekræfter, at i en forening, der ikke har nogle ansatte, vil medlemmerne ikke være omfattet af arbejdsskadereglerne, når de udfører frivilligt arbejde.

- Men der er grænser for, hvor meget frivilligt arbejde, man må udføre, inden det betragtes som et egentligt arbejde, siger Frank Wendelbo-Madsen uden, han dog kan sætte et præcist timetal på, hvornår grænsen er nået.

- Det vil være en vurdering for hver enkelt forening.

De frivillige valgarbejdere skal altså ikke regne med, at deres partiforening eller den kandidat, de arbejder frivilligt for, har dækket dem ind i forsikringsmæssig forstand, hvis de skulle komme til skade under den praktiske gennemførelse af valgkampen.

De frivillige må simpelthen sørge for at passe på sig selv og ikke bare, når de står og balancerer på stigens øverste trin.

- De må tjekke, om de selv har en privat ulykkesforsikring. Formentlig vil den dække for de skader, man vil kunne pådrage sig som frivillig valgarbejder, lyder opfordringen fra Frank Wendelbo-Madsen.

Så har du ingen privat ulykkesforsikring, er det mest sikre, at du holder dig fra valgkampen. Det kan blive dyrt for den uforsikrede, hvis han eller hun skulle komme til skade.


Nyhedsoverblik