Pædagog havde sex med teenagepiger

En 37-årig socialpædagog er tiltalt for at have haft sex med tre anbragte teenagepiger, mens han arbejdede på opholdsstedet Marita i Vejlø ved Næstved.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Misbruget stod på i juni og juli 2007. Pædagogen er tiltalt efter den såkaldte skolelærer-paragraf og nægter sig skyldig. Det skriver Sjællandske.

I august påstod en 14-årig pige, at hun var blevet voldtaget af pædagogen på et toilet på Nåby Campingplads, efter at han havde gjort tilnærmelser ved en bålplads. Dertil fortalte en 17-årig, at hun var blevet misbrugt to gange.

Politiet har imidlertid svært ved at bevise, at manden har tvunget pigerne til sex.

- Intet, der tyder på, at pigerne er blevet voldtaget, eller at der er blevet anvendt nogen form for tvang. Vi tiltaler alene manden for at have overtrådt skolelærer-paragraffen i fire konkrete tilfælde. Vi vurderer, at han har haft sex to gange med en pige på 17, en gang med en pige på 14 og endnu en gang med en 15-årig pige, oplyser politiadvokat Michael Boolsen, Næstved Politi, til Sjællandske.

Manden risikerer op til 4 års fængsel.


Nyhedsoverblik