På luksustømmerflåde gennem Guldborgsund

MIN HVERDAG: En flok unge mænd fra Nordfalster bruger denne uge på en noget alternativ sejltur.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Der er både sofagruppe, telt og gasblus på den tømmerflåde, fem unge mænd fra Nordfalster i disse dage sejler rundt på i Gulborgsund.

Luksustømmerflåden er 10 meter lang og 4½ meter bred, og det har taget to-tre mand tre dage at bygge den.

- Projektet er startet som ren sjov og ballade og en god måde at spendere sin sommerferie, fortæller Mads Møller fra gruppen, der er i alderen 25-31 år, hvorfra et par stykkere er spejdere.

Tømmerflåden er bygget med et skovlhjul i hver side, som drives af et sæt pedaler, således at to mand samtidig sidder og cykler for at få fremdrift.

Ungersvendene var på forhånd spændt på, hvorvidt tømmerflåden ville fungere.

- Men den har virket over alle forventninger. Vi har haft lidt problemer med blæst nogle dage, men det har ikke slået os ud, siger Mads Møller, der sammen med vennerne stævnede ud fra Marrebæk på Sydfalster i mandags.

Lige nu er tømmerflåden nået til Guldborg. Planen er at nå endedestinationen, Storstrøm Spejdernes hytte på Nordfalster, i løbet af weekenden.


Nyhedsoverblik