På jagt efter menneskesmuglere

Foto: TV ØST

Flere flygtninge søger mod de danske grænser, og det kan mærkes hos politiets Udlændingekontrolafdeling i Maribo.

Hver dag tjekker politiet biler og busser, der ankommer med færgen til Rødbyhavn eller Gedser.

Udlændingekontrolafdelingen kigger blandt andet efter menneskesmuglere, som i stigende grad er et problem.

- I løbet af et år har vi set en stigning, og inden for de seneste 14 dage har vi haft en del sager om organiseret menneskesmugling. Der tjenes ufattelige mængder penge på at transportere folk, som egentlig bare har brug for et sted at være i fred, fortæller Jan Schmidt, som leder Udlændingekontrolafdelingen.

Menneskesmuglerne bliver anholdt og typisk varetægtsfængslet, mens asylansøgerne bliver sendt til Sandholmlejren, hvor deres sager bliver behandlet.

På det seneste har især flygtninge fra Eritrea og Syrien søgt mod Danmark. Regeringen regner med, at 20.000 personer vil have søgt asyl, når året er omme.

02:14 Luk video

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App