På besøg i fortiden ved Femern-forbindelsen

Museum Lolland-Falster inviterer til åben udgravning lørdag eftermiddag, hvor det er muligt at komme helt tæt på arkæologernes arbejde.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Museum Lolland-Falster sætter under vidensfestivalen FORSKNINGENS DØGN fokus på museets arkæologiske undersøgelser forud for etableringen af den faste Femern Bælt-forbindelse, når museet inviterer til åben udgravning lørdag.

 

- Det er altid en fornøjelse at byde indenfor til åben udgravning på en arkæologisk udgravning. Her får vi mulighed for at komme helt tæt på fortiden og fortælle de fantastiske historier, som arkæologerne finder i den lollandske muld, fortæller Anne-Lotte Sjørup Mathiesen, formidlingsinspektør ved Museum Lolland-Falster.

Arkæologiske undersøgelser siden 2011

Siden 2011 har Museum Lolland-Falster foretaget arkæologiske undersøgelser af området øst for Rødbyhavn, der bliver påvirket i forbindelse med etableringen af den faste Femern Bælt-forbindelse. Gennem mange tusinde år har dette område været beboet af vores forfædre, der på godt og ondt har haft deres liv og virke på stedet. 

 

- Vores undersøgelser har vist, at området har været under havets konstante påvirkning gennem det meste af stenalderen. Det betyder, at datidens fund har ligget godt beskyttet i iltfattige lag, der har bevaret store mængder af organiske genstande. Noget vi normalt ikke finder på udgravninger fra den periode. De mange fund er med til at gøre os klogere på livet langs Lollands kyst, en viden vi naturligvis gerne vil dele ud af, fortsætter Anne-Lotte Sjørup Mathiesen.

Museum Lolland-Falster inviterer
For at kaste lys over Lollands fortid inviterer Museum Lolland-Falster til åben udgravning. Her er der mulighed for at besøge en af de igangværende udgravninger af et område, der i stenalderen lå lige i kystzonen.

Udgravningen foregår øst for Rødbyhavn ned mod diget lørdag mellem klokken 12 til 15.

Bente Sonn fra Holeby har været på et smugkig ved udgravningerne og har sendt os videoen nedenfor:

[cke_placeholder_file:{"type":"video","id":"132157","title":"","caption":"%C2%A0","alignment":"full"}]

 


Nyhedsoverblik