Overraskende forstærkning: Stærk stregspiller vender tilbage til NFH

01:32

Foran tilskuerne til dagens kamp mod Randers bliver det afsløret: Sarah Iversen vender tilbage til Nykøbing Falster Håndbold. Hun forlod klubben i 2012 for at spille for Odense.

Tilskuerne i den fyldte arena i Nykøbing Falster får mere end bare en håndboldkamp med sig fredag aften.

I pausen kan klubben nemlig præsentere en ny, hemmelig forstærkning til holdet.

Det er stregspilleren Sarah Iversen, der sætter kursen tilbage til sine tidligere holdkammerater i NFH.

Iversen lovede at vende tilbage

Da Sarah Iversen i 2012 forlod Nykøbing Falster Håndbold for at tage til den fynske klub, lovede hun NFH-formanden, at hun engang ville vende tilbage.

Et løfte hun i dag officielt kan indfri, da klubben har meldt ud, at de igen har fået stregspilleren på holdet.

- Jeg er rigtig glad for at have skrevet med min gamle klub, og at jeg får lov til at være en del af det her spændende projekt. Jeg glæder mig rigtig meget til nye udfordringer, til at være med til at indfri klubbens og holdets store ambitioner og til et godt og professionelt trænings miljø, siger hun.

Træneren: Jeg glæder mig

Sara Iversen har i nuværende sæson lavet 46 mål i 14 kampe og Nykøbing Falsters træner ser frem til at få den stærke spiller på banen.

- Jeg glæder mig til, at Sarah bliver en del af holdet. Hendes indstilling og attitude er brugbar på alle hold. Uden yderligere sammenligning har hun mange af de samme kvaliteter som Mette Gravholt, og passer

derfor perfekt til vores spillestil, siger cheftræner Niels Agesen i en pressemeddelelse.

Glad er også formanden for klubben, som i sin tid fik løftet fra Iversen. Han mener, at NFH ved skiftet også kan give noget tilbage til stregspilleren.  

- Da Sarah skiftede til HC Odense var jeg sikker på, at skiftet ville hjælpe til en plads på A-landsholdet. Selvom Sarah har fået sin debut på A-landshold, så er det desværre ikke lykkedes at spille sig til en fast plads. Målet må nu være at Sarah skal spille sig til en fast plads på landsholdet i NFH. Det er med meget stor glæde, jeg hilser Sarah velkommen tilbage i NFH, fortæller NFH-formand Henrik Hansen.

Sarah Iversen spillede i NFH fra 2009 til 2012

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App