Det var to rumanske mænd, der sad i den stjålne flugtbil, der i mandags forulykkede ved Rønnede, og hvor en tredje mand blev dræbt.
Det kom frem ved grundlovsforhøret tirsdag, hvor de tre mænd blev varetægtsfængslet i fire uger.
Sigtet for lang række indbrud
Bilen var stjålet, og i bilen blev fundet blandt andet flere bærbare pc’ere og smykker, der menes at stamme fra en række indbrud.
De to mænd er derfor blevet sigtet for seks indbrud i Rødby, Sakskøbing og Nykøbing Falster – og politiet undersøger nu, om mændene kan sættes i forbindelse med endnu flere indbrud.
Den tredje tyv i bilen, bagsæde-passageren, der omkom ved ulykken på Rønnede-afkørslen, er endnu ikke blevet identificeret.