En 20-årig mand fik sig en overraskelse, da det bankede på døren kort før midnat fredag aften. Ind brasede en ukendt og temmelig beruset mand, der tilsyneladende umotiveret slog beboeren i ansigtet, stjal et par jakker og forlod stedet igen.
Efter en lille times tid blev han fundet og anholdt af politiet og sigtet for tyveri. Det drejer sig om en 19-årig mand fra byen, det oplyser Sydsjællands- og Lolland-Falsters Politi.