Overfaldet ved sit hjem

En 43-årig kvinde blev mandag eftermiddag overfaldet ved sit hjem i Holbæk.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Den 43-årige kvinde har fortalt politiet, at hun blev opsøgt af en ukendt mand i sin have. Manden påstod, at hun skyldte ham 3000 kroner, fordi en bil ikke var blevet om-registreret.

Han forlangte, at hun gav ham pengene, og da hun afviste ham, tog han fat i hende, væltede hende ned på jorden og sparkede hende flere gange.

Inden overfaldet havde kvinden taget et billede af manden med sin mobiltelefon, og han tog efter overfaldet telefonen med sig.  Ifølge kvinden, så forlangte manden 5000 kroner, for at give hende telefonen tilbage.

Gerningsmanden er ca. 45 år gammel, ca. 165 cm. høj og tæt bygget. Han havde intet hår på toppen af hovedet og var meget tætklippet i siderne.  Han var iført en blå sweatshirt med sort skrift og blå bukser. Og så talte han enten fynsk eller sønderjysk. Manden kørte i en ældre blå minibus – muligvis af mærket Fiat Dukato.

Politiet vil gerne høre fra vidner, der kan have oplysninger i sagen.


Nyhedsoverblik