Overbelægning på sygehusene

En række af regionens sygehuse får flere patienter end normalt. Det har resulteret i overbelægning mange steder.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Der er ikke mange stille øjeblikke på Holbæk Sygehus. Travlheden kan mærkes på flere afdelinger.

- Det er under al kritik. Der ligger patienter på gangene, og det tager lang tid, før nogen kommer, når man kalder, siger Inger Clausen fra Jyderup, hvis mor er indlagt på lungemedicinsk afdeling.

Mange tilfælde af blandt andet influenza og lungebetændelse har medført, at sygehuset er plaget af overbelægning. Problemet med for mange patienter oplever man ikke kun på Holbæk Sygehus. Også sygehusene i Slagelse, Næstved, Nykøbing Falster og Nakskov er ramt af overbelægning på medicinske afdelinger.

De mange medicinske patienter betyder på nogle af sygehusene, at andre afdelinger må tage imod, og nogle af de kirurgiske patienter får deres operation aflyst.


Nyhedsoverblik