Borgmester truer Næstved Sygehus med politiet

Carsten Rasmussen har fået nok at brudte løfter fra Næstved Sygehus, og truer nu med politianmeldelse. Brandsikkerhed halter nemlig på grund af overbelægning.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Brandsikkerheden på Næstved Sygehus halter på grund af overbelægning. Gang på gang møder Næstved Brand og Redning op til overtrædelser som senge på gangene, rod og spærrede brandveje og det er borgmester i kommunen, Carsten Rasmussen (S) ved at få nok af, skriver avisen Sjællandske.

Han mener nemlig, at ledelsen igen og igen bryder de aftaler, som sygehuset laver med brandinspektøren og at det i sidste ende kan komme til at koste liv.

- Det er uholdbart. Det kan ikke blive ved med at gå, siger Carsten Rasmussen til avisen og tilføjer, at sagen nu kan ende med en politianmeldelse.

Ifølge borgmesteren har Næstved Sygehus flere gange lovet bod og bedring, men uden at sikkerheden er blevet forbedret.


Nyhedsoverblik