Over 1500 døde fisk i Susåen (Video)

Omfanget af fiskedøden i Susåen er langt større end først antaget. Mindst 1500 fisk er døde. Aborrer, geder, brasen, suder, ål og endda havørred og regnbueørred. Ingen ved, hvad de er døde af. Se video af de rådnende fisk her.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Efter Sjællandskes omtale tirsdag har to mænd fra Næstved Kommune nu været ude og sejle på Susåen. Her har de fundet 1500 døde fisk. Og det er kun dem, der ligger i vandet. Biologerne er sikre på, at der ligger flere fisk på bunden af åen og inde mellem sivene.

Men det der særligt undrer biologerne er, at kun de store fisk er døde. De mindre fisk og alle smådyrene i vandet lader til at være uskadt, oplyser Palle Myssen, biolog ved Næstved Kommune.

Palle Myssen viser de rådnende fisk i videoen herunder:
[video:video_mangler:090724_disk.flv]

Han har været rundt med fiskenet langs åen og set på de smådyr, der lever i vandet. Men intet er man kommet frem til.

- Problemet er, at vi dybest set ikke aner, hvad det er, siger Palle Myssen til Sjællandske.

Der er tale om en strækning af Susåen på tre kilometer. Fra Nåby til Langevrå. Ifølge Palle Myssen er fiskene døde omkring den 15.-16. juli og et eventuelt udslip er nu svært at spore. Han har dog slået fast, at det ikke er blågrønalger. Biologen gætter på, at der kan være en sammenhæng med, at man for nyligt har sprøjtet for bladlus, og at fiskene kan være døde af et udslip af giftstoffer.


Nyhedsoverblik