Stor risiko for olieudslip

De sjællandske kyster er meget udsatte, hvis der skulle ske et olieudslip i Danmark.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

 

Det, at de sjællandske kyster har en høj risiko for at blive ramt af olieudslip. og at beredskabet ikke er top tunet, bekymrer Dansk Ornitologisk Forening.

Det er særligt de nedslidte miljøskibe, som bekymrer Michael Thelander, der er lokalformand for Storstrømskredsen i Dansk Ornitologisk Forening.

- Det skal da være i orden, fordi vi har nogle farvande, hvor der raster 100.000 fugle, så beredskabet skal være op to date, så olieskaderne kan bliver formindsket så meget som muligt, siger han.

Ministeren vedkender problemet
Forsvarsministeren forklarer, at han er opmærksom på problemet.

- Vi ved, at det kan blive bedre, og vi ved, at vi har en sårbar kyst. Vi skal alle sammen være bedre til at passe på Danmark, så vi skal blive bedre på beredskabet, siger forsvarsminister Nick Hækkerup fra Socialdemokratiet.

Særligt udsat region
I Østersøen er der omkring 5 millioner havfugle og tæt på land overvintre tusinde af fugle. Her i regionen er der særligt mange fredede fuglearter. De er truede, hvis de bliver ramt af olie.

- De flygter ikke, når der er olie, de tror måske endda, at det er land, forklarer Michael Thelander.

Ifølge fugleentusiasten skal der ikke meget olie til for at gøre skade på en fugl.

- Fuglene skal bare have en lille klat olie på fjerene, bare en klat på størrelse med en 5-krone, så sker der det, at de dør af kulde, og så er der ikke så meget at gøre, siger han.

 


Nyhedsoverblik