Opskrift Algade

Opskrift fra restaurant Algade: Rullesteg med fyldte blommer

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Rullesteg fyldt med blommer med tilbehør

Et svinebryst bredes ud og ordnes (få evt. slagteren til det).
Efter afpudsning snittes det (halvvejs ned i kødet) på kryds og tværs  og krydres med salt og peber.

Blommerne renses og stenene tages ud. De skæres i tynde skiver (hvis de er hårde) eller i både (hvis de er bløde ).
Herefter fordeles de på halvdelen af svinebrystet omkring på midten, så der er ca. 1/4 frit i starten af "rullet" og i slutningen.
Vurdér hvor modne (sure) blommer der er brugt og tilsæt evt. lidt sukker efter behov og evt. frisk timian eller rosmarin (eller hvad du kan lide).
Stegen rulles stramt og bindes med kødsnor hele vejen rundt.

Brun stegen godt af i en gryde og hæld derefter koldt vand på, så det dækker stegen. Tilsæt løg, gulerod, persillekvist - eller hvad du har.
Skum urenheder af efterhånden som gryden kommer i kog igen.
Stegen simrer ca. 1½ time og lægges i fad med noget af væsken og dækkes til.

Væsken koges ned (koncentreres), saltes efter behov og jævnes. Saucen tilsættes lidt fløde og smages evt. til med finthakkede svesker.
Garniture forslag: Hvide kartofler samt tern af gulerod og selleri, der er kogt let mørt i lidt af fonden og derefter vendt med smør og persille.


Nyhedsoverblik