Omø frygter ny oversvømmelse

Beboerne på Omø ruster sig til oversvømmelse på grund af det varslede stormvejr.

Sporene skræmmer på Omø, hvor storm og oversvømmelse for et års tid siden gjorde flere familier hjemløse i månedsvis.

Derfor ruster man sig lige nu på øen - efter at meteorologerne har varslet storm fra nordvest kombineret med stærk sydgående strøm i Storebælt.

Det skriver P4 Sjælland.

Det sker i første omgang ved at fylde sandsække - for på den måde at redde, hvad der reddes kan, hvis dagens blæsevejr igen sender bæltets vandmasser ind over øen.

- På Omø har vi stadig ikke fået noget dige. Og for os ser det ud som om den politiske vilje i bedste fald blæser i vinden. I værste fald skylles den væk i den næste stormflod, lyder det fra beboerforeningsformand Dorthe Winther.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App