To omkomne i brand døde af forbrændinger og kulilteforgiftning

To mænd omkom i en brand ved Holeby - nu er dødårsagen fundet efter obduktion fredag.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Efter fredagens obduktion af de to dødsofre fra branden onsdag på Måhavevej ved Holeby er det stadig ikke lykkedes at identificere de to omkomne. Det skriver folketidende.dk.

- De omkomne er så svært tilredte, at vi må vente med den endelige identifikation, fortæller Steen von Würden fra politiet til folketidende.dk. Men vi er meget sikre på, at det drejer sig om den 40-årige beboer og hans 35-årige kammerat.

- Obduktionen fredag viste dog, at de to mænd er døde af en kombination af forbrændinger og kulilteforgiftning, fortæller Steen von Würden, som også fredag har givet de nærmeste pårørende besked om resultatet af obduktionerne.

Branden i huset blev opdaget tidligt onsdag morgen og i løbet af dagen fandt brandvæsnet de to omkomne.

Årsagen til branden kendes ikke endnu. 


Nyhedsoverblik