Omfattende fyringer af lærere

Næsten to uf af tre kommuner har fyret eller vil fyre lærere.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Prikkerunde er et ord, som folkeskolens lærere skal vænne sig til at stave til.

For fyringsrunderne er langtfra overstået med det indeværende og kommende skoleår, skriver Politiken. 39 kommuner har enten allerede nedlagt lærerstillinger eller planlægger at gøre det i den nærmeste fremtid, viser avisens rundspørge til kommunernes skolechefer, hvoraf 68 har svaret.

Dermed er det næsten to ud af tre kommuner, som fyrer lærere. I de adspurgte kommuner er mindst 240 lærerjob allerede nedlagt i det netop afsluttede skoleår, mens yderligere mindst 300 job forsvinder efter sommerferien.

Helt grotesk

Dertil kommer, at en række af kommunerne ikke sætter tal på, hvor mange job de nedlægger. Lærernes formand, Anders Bondo Christensen, finder det "helt grotesk", at der nedlægges så mange stillinger:

"Vi har en statsminister, der taler om, at vi skal have verdens bedste folkeskole, og der virkelig skal satses på skolen, og så er det hele vejen  rundt, man afskediger. Og det er tilmed besparelser, der kommer oven i besparelser fra tidligere år, hvor der er blevet seks procent mindre til  normalundervisningen«, siger han til Politiken.


Nyhedsoverblik