Om onsdagen rykker undervisningen udenfor

Hver onsdag bliver indskolingen på Kildevangens Skole undervist udenfor. Her lærer de dansk og matematik via bogstav- og talstafetter.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Solen tittede frem i går på forårets første udedagsonsdag. Men det var nu ikke vejrets fortjeneste, at undervisningen foregik udenfor. Det har den gjort hver onsdag hele vinteren for 0.-3. klasse på Kildevangens Skole i Holbæk Kommune. Det ved forældrene, så denne dag er der medbragt flyverdragter og huer og luffer. 

- Det motiverer børnene at lære igennem motionen og med den friske luft. Og så glemmer børnene, at de er i en læringssituation, hvilket giver en rigtig god indlæring, fortæller Jeanett Jørgensen, der står for undervisningen i dansk og og derfor også medbringer praktsisk tøj hver onsdag.

Både dansk og matematik indlæres via forskellige stafetter. I dansk får børnene f.eks. udleveret billeder med dyretegninger på og må løbe et stykke for at nå hen til en kurv, hvor de kan finde det ord, der staver til deres dyrenavn. I en anden danskstafet får børnene udleveret kort med bogstaver på og skal putte dem i henholdsvis den kurv, der står ”konsonant” og ”vokal” på.


Til fordel for drengene
Jeanett Jørgensen har en klar fornemmelse af, at særligt drengene drager fordel af,  at undervisningen foregår udendørs:

- Det er ofte drengene, der kæmper med at sidde stille i klasseundervisningen, men i den her undervisningsform kan jeg se, at de drenge rykker sig fagligt. Og sidst der blev lavet en Pisa-undersøgelse, lå vores skole godt.

På Kildevangens Skole er eleverne i gennemsnit aktive i 237 minutter om dagen, og skolen ligger på en 10. plads i Skolekampen. Se hele konkurrencens rangliste her.


Nyhedsoverblik