Ørneæg fundet knust på jorden

Fredag forsvandt de to ørneæg fra den videoovervågede rede i reservatet Saksfjed-Hyllekrog på Lolland. Nu er det ene fundet knust på jorden.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Det ene af de to ørneæg, som fredag forsvandt fra den berømte videoovervågede rede i Saksfjed-Hyllekrog reservatet på Lolland, er fundet. Det skriver Dansk Ornitologisk Forening på sin hjemmeside.

Ægget blev fundet nedenfor reden, mens det andet fortsat ikke er dukket op.

- Det er jo frygteligt. Vi havde glædet os til at vise de mange 100.000 seere livets gang i reden. Folk har set frem til det siden sidste år og fulgt, at nu var de vendt tilbage, nu var de i gang med at bygge rede, og nu havde de lagt æg, så det er lidt som at få en våd karklud i hovedet, lyder det fra Kim Skelmose, leder på Projekt Ørn, DOF.

Ringe chancer for unger i år

Han gætter på, at det er en krage, der udnyttede et øjebliks uopmærksomhed i reden og snuppede æggene. Krager er bytter for ørnene, og derfor er der et hadfuldt forhold mellem de to fugle, forklarer han og tilføjer, at en flok krager blev observeret i området i fredags, hvor æggene blev stjålet.

Både i 2013 og 2014 kom to unger til verden i reden, men i år er der altså nu kun ringe sandsynlighed for små ørne. Det er set før, at ørnen lægger æg igen, men chancerne for, at det sker, er små.


Nyhedsoverblik