Øjenvidne til kæntring: Vi kunne høre, at der blev råbt

00:45

Søndag aften overværede Jonas Bjerring en større redningsaktion på Præstø Fjord. Tre mænd endte i vandet under en andejagt.

Jonas Bjerring var søndag aften på besøg hos sine forældre, da han pludselig hørte, at der blev råbt i nærheden.

- Det var meget svært at lokalisere, om det var på vandet, eller om det var på land, men vi kunne i hvert fald høre, at der blev råbt gentagne gange, fortæller han til TV ØST.

Da han ankom til stedet, viste det sig, at han var vidne til en større redningsaktion som følge af kæntringsulykken tidligere på aftenen, hvor tre mænd var havnet i vandet under en andejagt på fjorden. 

- Der står en person på broen, og han kommer med tilråb ala kæmp videre, hold ud og sådan nogle ting. Det sætter jo tankerne i gang, og det er nogle grimme billeder, man får lige med det samme, siger han og fortsætter:

- Der er et par kvinder, der møder os og fortæller, at der ligger en person i huset bag os, som er kommet op af vandet, og de fortæller også, at den person, der står og råber, også har været på vandet, og der er så en tredje person, der stadig ligger i vandet.

Se interviewet med Jonas Bjerring ved at klikke ovenfor.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App